BrightOwl Loader Loading

Tysktalende Sales Assistant - Denmark  

Company managed [?] Still accepting applications

Posted on : 08 May 2017

Project Description

Abacus Medicine A/S søger en tysktalende Sales Assistant til vores dynamiske tyske Business Development afdeling i København (deltid).  
 
Abacus Medicine A/S er et hurtigt voksende medicinalfirma, som tilbyder spændende udfordringer og karrieremuligheder. Vi har travlt og søger derfor endnu en kvalificeret tysktalende medarbejder til vores tyske Business Development afdeling. 
 
Din dagligdag kommer bl.a. til at indeholde følgende opgaver:  
- Kundeservice og daglig kontakt, pr mail og telefon, til kunder og andre samarbejdspartnere i Tyskland  
- Intern kommunikation med virksomhedens øvrige afdelinger i Danmark og i Ungarn  
- Understøtte dine kollegaer i det daglige arbejde med salg til det tyske marked 
- Reklamationsbehandling 
- Produktregistrering og -ændringer 
- Diverse administrative opgaver og operationelle projekter og analyser 
- Diverse ad hoc opgaver 
 
Dine kvalifikationer og kompetencer: 
- Du har rigtig gode sprogkundskaber i tysk (det er et krav) og engelsk, både i skrift og tale  
- Du arbejder struktureret og detaljeorienteret, men kan samtidig håndtere, at have mange bolde i luften 
- Du har flair for og erfaring med at arbejde med administrative og analytiske opgaver 
- Du har god talforståelse og er i besiddelse af gode kommunikative evner  
- Du formår at arbejde selvstændigt og proaktivt – og samtidig er du en god teamplayer 
- Det ligger naturligt for dig at tage ansvar for både dine og afdelingens opgaver 
- Du har flair for IT og har bred erfaring med Microsoft office-pakken – især Excel. 
- Du er fleksibel og imødekommende med godt humør og stort engagement 
 
Vi tilbyder et spændende job, i et internationalt miljø, hvor du er en aktiv medspiller i det daglige arbejde og har stort ansvar i at opnå de satte mål sammen med resten af teamet og hele organisationen. Du indgår i et positivt, udadvendt og ungt team med højt målbevidst drive. På hovedkontoret, i København, er vi ca. 100 medarbejdere. Vi har en travl dagligdag, men samtidig lægger vi stor vægt på også at have det sjovt.  
 
Bemærk at stillingen er deltid – ca. 20-25 timer om ugen (primært formiddag på alle hverdage) 
 
Kontakt og deadline 
Send os hurtigst muligt og senest d. 31. maj 2017 en kortfattet skriftlig ansøgning og dit CV. Vi forventer at afholde samtaler løbende.