BrightOwl Loader Loading

Smed - Denmark  

Company managed [?] Still accepting applications

Posted on : 28 August 2017

Project Description

Smed, Supply Operations, Kalundborg

Pioneer a brighter future

Novozymes arbejder tæt sammen med kunder, partnere og det globale samfund for at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Gennem videnskab og forskning videreudvikler vi industrier, og som del af Research, Innovation & Supply er du med til at producere og levere de biologiske løsninger, der forbedrer vores kunders forretning, og baner vejen for en lysere fremtid.

Smed, Supply Operations, Kalundborg
Novozymes’ vedligehold i Kalundborg søger en selvkørende smed/reparatør med god forståelse for optimering og forbedringer.
Som smed i vores vedligeholdelses team i Kalundborg, vil du være tilknyttet værkstedet, som yder support til driften i enzymrensningen AC. Arbejdsopgaverne vil primært være reparation, vedligeholdelse og fejlfinding på pumper, ventiler og andet procesudstyr, smøring samt diverse svejseopgaver. Vi forventer, at du sammen med teamet er med til at drive vores LEAN kultur frem i den rigtige retning.
Vi kan tilbyde dig en spændende og alsidig stilling i en velorganiseret virksomhed med gode kollegaer.
Tiltrædelse snarest muligt.

I denne stilling skal du have:
  • En uddannelse som smed eller maskinarbejder
  • Erfaring med reparationer af pumper og ventiler. Erfaring med svejsearbejde vil være en fordel
  • Rimelige engelskkundskaber, da dele af manualer/projekter kan foregå på engelsk
  • Kendskab til IT på brugerniveau, og du må meget gerne have erfaring med SAP
  • Evnen til at tage ansvar for opgaver, skabe gode resultater og har samtidig forståelse for at rutineopgaver også er en del af din hverdag
  • Korpsånd, en positiv indstilling, og trives i en hverdag fyldt med udfordringer. Vi forventer, at du er åben, engageret, initiativrig og kan arbejde systematisk
Er du den næste Zymer i vores team? Overvej en karriere hos Novozymes, og lad os udvikle dit potentiale sammen.

En attraktiv arbejdsgiver
Novozymes tilbyder en lang række attraktive personalegoder og ansættelsesvilkår til vores medarbejdere, som vi er stolte af. Smede i Novozymes har god løn, favorable barselsregler og ekstra feriefridage. Vi tilbyder ligeledes løbende uddannelse og certificering af vores smede for at sikre, at deres kompetencer altid er relevante. Smede overgår desuden til funktionærlignende vilkår, hvilket bl.a. betyder løn under sygdom (efter 6 måneders ansættelse) samt opsigelsesregler som funktionærer (efter 9 måneders ansættelse). Alt dette fordi vi tror på at vores medarbejdere er nøglen til vores nuværende og fremtidige succes.

Om Novozymes
Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com

Kontakt
For mere information kontakt venligst Jesper Vind på tlf. 30775177.
Ansøgningsfrist: 14. september 2017.
Søg venligst online og husk at vedhæfte ansøgning og CV samt andre relevante bilag (eksempelvis svendebrev).