BrightOwl Loader Loading

Senior Accountant - Denmark  

Company managed [?] Still accepting applications

Posted on : 15 May 2017

Project Description

 
     

 Senior Accountant med international erfaring 

Kan du håndtere en række regnskabsmæssige opgaver i vores Shared Service Center, som omfatter vores datterselskaber i Europa inklusive Danmark, og er du interesseret i at være en aktiv drivkraft i vores nye Shared Service Center i Danmark? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kan vi til gengæld tilbyde dig en spændende position i vores finansafdeling, hvor vi vægter arbejdsglæde højt og anerkender godt arbejde.
 
ORIGIO er en større international koncern (+500 mio. kr. i omsætning), som er verdensførende inden for vores felt. Gennem innovation og produktudvikling stræber vi efter at hjælpe ufrivilligt barnløse par med at få deres drøm #1 til at gå i opfyldelse. Vi er førende inden for løsninger vedrørende kunstig befrugtning, der fremmer professionelles arbejde med fertilitetsbehandling til gavn for familierne. Vi har produktionsfaciliteter i Danmark, Holland og USA og vores hovedkontor, hvor du kommer til at sidde, ligger lidt uden for København.
 
Vi er godt i gang med at opbygge vores Shared Service Center i Danmark. Du vil – med reference til vores Manager i Shared Service Center – indgå i vores finansteam, som i dag består af 5 engagerede og kompetente medarbejdere. Derudover vil du skulle indgå i et tæt samarbejde med vores Financial Controlling team. 
 
Vi er ejet af en amerikansk, børsnoteret koncern, så vi er underlagt SOX-reglerne. Dine primære ansvarsområder for alle selskaber i vores Shared Service Center vil være:
  • Månedsafslutningsopgaver, som bl.a. omfatter regnskabsmæssige hensættelser og periodeafgrænsningsposter. Det er forventningen, at du med din erfaring kan håndtere skønsmæssige poster i regnskabet.
  • Håndtering og bogføring af anlægsaktiver.
  • Håndtering og bogføring af moms og Intrastat i Danmark og i vores datterselskaber, hvor du driver processen i samarbejde med vores eksterne konsulenter.
  • Bogføring af lønposter baseret på input fra vores eksterne lønsamarbejdspartnere og efterfølgende afstemninger.
  • Opgørelse af og viderefaktureringer koncernens selskaber imellem, herunder bogføring og afstemning af disse mellemværender.
  • Udarbejdelse af afdelingsregnskaber i Danmark, herunder rapportering af disse.
  • Sikre effektive processer indenfor dit arbejdsområde som følger SOX-reglerne.
Den rette kandidat til stillingen har følgende faglige og personlige kvalifikationer:
  • Solid erfaring som bogholder.
  • Internationalt mindset – du skal kunne begå dig på engelsk på højt niveau i skrift og i tale og have erfaring fra international organisation.
  • Ansvarsbevidst, selvstændig og udadvendt med lyst til at udbygge relationer på tværs af virksomheden.
  • Vedholdende og fungerer godt i en travl hverdag.
  • Skaber gode resultater i samarbejde med andre og igennem selvstændigt arbejde.
  • Analytisk med en god sans for detaljen.
  • Byder ind som teamspiller.
  • Have arbejdet med interne processer og kontroller – kendskab til SOX er en fordel.
  • Erfaren bruger af Navision og Excel.

Vi kan tilbyde dig følgende:

  • En vigtig position i vores finansteam med spændende faglige opgaver, som du får mulighed for at sætte dit præg på.
  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, samt en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En travl hverdag med masser af interaktion i en international atmosfære.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder som et team og løfter i flok.
Ansøgning: 

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager i Shared Service Center Ina Normann Sørensen på telefon nr. 2529 6309. Alle ansøgninger vurderes og indledende samtaler afholdes løbende.

Ansøgning og CV sendes via APPLY nedenfor senest den 31. maj 2017.