BrightOwl Loader Loading

QA/QC Academic - Denmark  

Company managed [?] Still accepting applications
7 Facebook  Linkedin

Posted on : 24 June 2017

Project Description

QA/QC Academic

Location

Region Hovedstaden

City

Valby

Department

Supply Operations & Engineering

Application deadline

01 August 2017

Description

Farmaceut til Quality Bulk Production

Quality Bulk Production søger en erfaren farmaceut med lyst til at indgå i et udfordrende og resultatorienteret produktionsmiljø. Afdelingen beskæftiger ca. 85 medarbejdere.
Afdelingens hovedansvarsområde er udførelse af QA/QC opgaver relateret til Lundbecks produktion, dvs. ansvaret for kvalitetskontrol og frigivelse af aktive stoffer, råvarer, samt de farmaceutiske bulk produkter, hvori disse indgår. Vi arbejder tæt sammen med produktionsafdelingerne i denne proces. Endvidere deltager afdelingen i holdbarhedsstudier, udvikling og validering af analysemetoder, overførsel af analytiske metoder til samarbejdspartnere verden over, samt trouble shooting i samarbejde med produktionsafdelingerne og R&D.
Som farmaceut vil du indgå i en af afdelingens fire sektioner, hvor du efter gennemført træning vil dele ansvaret for sektionens opgaver med de øvrige akademikere. I arbejdet med vores LEAN aktiviteter vil du tillige kontinuerligt bidrage til skabelsen af den bedste forsyningskæde, hvilket betyder at to dage sjældent er ens. Du skal derfor have lyst til at involvere dig i den løbende forbedringsproces i samarbejde med kolleger på alle niveauer - både inden for afdelingen og på tværs af forsyningskæden. 

Dit job

Du vil være medansvarlig for, at produktions- og analyseafviklingen lever op til myndighedernes GMP krav. Dette indebærer godkendelse af batch dokumentation, godkendelse af afvigelser, udarbejdelse af SOPer, implementering og vedligeholdelse af analyseudstyr, samt opgaver i relation til validering, procesoptimering og kvalificering af produktionsudstyr.
Afdelingen sigter generelt mod at opnå stor bredde i medarbejdernes kompetencer, hvilket ligeledes vil gælde i denne stilling. Det primære fokus i denne stilling vil være QA opgaver relateret til Lundbecks sterilafdeling, med mulighed for tillige at indgå i QC opgaver relateret til laboratorierne. Når Lundbeck’s biopharma pipeline nærmer sig kommerciel produktion, vil det være naturligt at en kandidat med den rette baggrund kunne indgå i implementering heraf. 

Dine kvalifikationer

  • Du skal have en naturvidenskabelig akademisk baggrund (cand. pharm.)
  • Du skal have 5-10 års erfaring fra sterilproduktion, gerne inden for biopharma
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du kan eksekvere og fastholde fokus på afslutning af dine opgaver
  • Som person er du udadvendt, engageret og resultatorienteret
  • Du har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Du behersker engelsk i skrift og tale 

Kontakt
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte manager Lisa Landt tlf.3083 2297.   Vi kan også anbefale dig at besøge vores website www.lundbeck.com.

Din ansøgning
Klik på nedenstående link for at sende din ansøgning og send den, så vi har den senest den 1. august 2017.

Please apply for this job from a desktop/laptop computer.

Om Lundbeck

Lundbeck er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i psykiatriske og neurologiske sygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for forskning i neurovidenskab. Vores primære fokusområder er depression, skizofreni, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom.

Det skønnes, at 700 millioner mennesker på globalt plan lever med psykiatriske og neurologiske sygdomme og alt for mange af dem lider på grund af utilstrækkelig behandling, diskrimination, færre arbejdsdage, tidlig pension og andre unødvendige konsekvenser. Vores daglige målsætning er at tilbyde personer med psykiatriske og neurologiske sygdomme en bedre behandling og dermed et bedre liv - vi kalder det Progress in Mind.

Læs mere på www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind.

Vores ca. 5.300 medarbejdere i 55 lande arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har forskningscentre i Kina og Danmark og produktionsfaciliteter i Kina, Danmark, Frankrig og Italien. Lundbeck omsatte for ca. 14,6 mia. DKK i 2015 (2 mia. EUR eller 2,2 mia. USD).

For yderligere oplysninger henviser vi til vores hjemmeside www.lundbeck.com og til at følge os på Twitter @Lundbeck.