BrightOwl Loader Loading

Process Operator Trainee - Denmark  

Company managed [?] Still accepting applications

Posted on : 02 June 2017

Project Description

Process Operator Trainee

Location

Region Sjælland

City

Region Sjælland

Department

Supply Operations & Engineering

Application deadline

30 June 2017

Description

Procesoperatørelev – Chemical Manufacturing
Er du interesseret i produktion og procesanlæg, og har du lyst til at starte din karriere på Lundbecks syntese-site i Lumsås? – Så har vi en spændende uddannelse som Procesoperatørelev klar til dig.
Vi søger en dedikeret Procesoperatørelev til afdelingen Chemical Manufacturing, der består af 5 fabrikker, Mølleri, Lager samt et Supportteam. I afdelingen er vi ansvarlige for at producere aktive substanser til anvendelse i Lundbecks lægemiddelproduktion.
Tiltrædelse vil være den 1. september 2017.

Din uddannelse
I din elevtid vil du – i tæt samarbejde med erfarne kollegaer – få erfaring med:

  • Styring og overvågning af produktionsanlæg
  • Produktion i henhold til GMP
  • Håndtering af råvarer, færdigvarer og kemikalier
  • Udfyldelse af produktionsdokumentation
  • Afskrivning af råvarer
  • Rengøring af produktionsudstyr
  • Daglige administrative og praktiske opgaver

Du vil blive en del af et team, der hver dag udlever en kultur, der stræber efter det perfekte. Du vil blive inddraget i forbedring af interne procedurer og deltage i optimering af processer og produktionsudstyr i samarbejde med resten af organisationen.
Under uddannelsesforløbet kommer du også i praktik i andre afdelinger for at få et indtryk af, hvordan deres arbejdsgange fungerer.
Din arbejdstid vil være på skiftehold mandag til fredag (dag/aften).

Vi tilbyder
Elevtiden varer 3½ år, og du vil veksle mellem praktik hos os – som er af ca. 37 ugers varighed – og skoleophold på EUC i Kalundborg eller København. I praktikperioden vil du få en grundig oplæring i, hvad det vil sige at være procesoperatør på en kemisk fabrik. Du vil under hele uddannelsen modtage løn fra os, ligesom der vil være tilknyttet en mentor i afdelingen, som løbende – i samarbejde med dig og din leder – sørger for opfølgning på din uddannelse
Lundbeck tilbyder gode udviklingsmuligheder i en organisation, der arbejder meget dynamisk og tværfagligt. Lundbeck-siten i Lumsås består af administrations-, produktions- og forskningsfaciliteter. Siten er under konstant udvikling, og elevtiden byder derfor på spændende udfordringer. Du vil ligeledes blive en del af en virksomhed med en aktiv forbedringskultur. 

Dine kvalifikationer

  • Du har gennemført grundforløbet ”Strøm, Styring og IT” med et tilfredsstillende resultat
  • Du har gennemført områdefaget til Procesoperatør – ligeledes med et tilfredsstillende resultat
  • Du fokuserer på muligheder, ikke begrænsninger 
  • Du har blik for forbedringer og er initiativrig
  • Du har ordenssans, overblik og godt humør – også i pressede situationer
  • Du har en positiv indstilling til nye udfordringer, kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Du stiller store krav til dig selv, er ansvarsbevist og besidder fleksibilitet og teamånd
  • Du har flair for IT, og du har let ved at lære nye programmer/systemer
  • Du taler, læser og skriver dansk og engelsk

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Lars Jespersen på +45 30 83 79 08. Vi kan også anbefale dig at besøge vores hjemmeside www.lundbeck.com. 

Din ansøgning
Send os din ansøgning og CV, hvor du kort fortæller om dig selv, skoleforløb, fritidsinteresser og eventuelle fritidsjob samt dine planer for fremtiden. Du må også meget gerne vedhæfte eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.
Klik på nedenstående link for at sende din ansøgning, CV mv., og send det så vi har det senest den 30. juni  2017.

Please apply for this job from a desktop/laptop computer.

Om Lundbeck

Lundbeck er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i psykiatriske og neurologiske sygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for forskning i neurovidenskab. Vores primære fokusområder er depression, skizofreni, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom.

Det skønnes, at 700 millioner mennesker på globalt plan lever med psykiatriske og neurologiske sygdomme og alt for mange af dem lider på grund af utilstrækkelig behandling, diskrimination, færre arbejdsdage, tidlig pension og andre unødvendige konsekvenser. Vores daglige målsætning er at tilbyde personer med psykiatriske og neurologiske sygdomme en bedre behandling og dermed et bedre liv - vi kalder det Progress in Mind.

Læs mere på www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind.

Vores ca. 5.300 medarbejdere i 55 lande arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har forskningscentre i Kina og Danmark og produktionsfaciliteter i Kina, Danmark, Frankrig og Italien. Lundbeck omsatte for ca. 14,6 mia. DKK i 2015 (2 mia. EUR eller 2,2 mia. USD).

For yderligere oplysninger henviser vi til vores hjemmeside www.lundbeck.com og til at følge os på Twitter @Lundbeck.