BrightOwl Loader Loading

Planlaegger til MedTech virksomhed (barselsvikariat) Aarhus Denmark,  

Vitrolife (company)


Posted on : 28 August 2019

Project Description

Vi søger en engageret og struktureret medarbejder til planlægning af rejser til vores europæiske serviceteknikere. Hos os gør vi hver dag en forskel for barnløse par igennem vores revolutionerende produkt, EmbryoScope™ time-lapse system. Du bliver en del af maskinrummet i Aftersales afdelingen, der med et erfarent og dygtigt team sætter en stor ære i at få opgaverne udført i den rette kvalitet. Vi vægter koordinering af besøgene meget højt, da fantastisk planlægning giver tilfredse kunder samt et stabilt miljø for serviceteknikerne.   

Vores serviceteknikere rejser primært i Europa og Mellemøsten, og har med over 120 rejsedage om året behov for en stabil planlægger - der sørger for alt - lige fra koordinering med kunder samt booking af fly, hotel og lokal transport.   


Dine ansvarsområder

  • Du laver aftaler med kunder ang. dato og klokkeslæt for besøgene
  • Du står for alle bookinger af flybilletter, hoteller og lokal transport
  • Du formidler servicekontrakter med kunder
  • Du laver estimater på servicebesøg til kunder uden en servicekontrakt
  • Du sikrer, at serviceteknikerne har diverse visum i orden   
  • Du koordinerer ferieperioder, så mandskab matcher forestående opgaver  

Dagligdagen kan være hektisk, da akutte opgaver behandles samtidigt og sideløbende med igangsatte opgaver. Du skal derfor have overblik i travle perioder og være i stand til at have mange bolde i luften på samme tid. Du har også talegaverne i orden, da der er opgaver i løbet af arbejdsdagen, som hurtigt skal løses tilfredsstillende for alle parter.   

Du får 3 engagerede, dygtige og positive kolleger i planlægningsteamet. Der er en del fælles opgaver, med et supergodt og vigtigt samarbejde - glæd dig!

Teamet varetager endvidere installationsplanlægning for danske og tyske installatører samt support af kolleger i hele verden, der arbejder med lignende Aftersales opgaver.    


Du har følgende kvalifikationer

  • Arbejder systematisk, metodisk og effektivt   
  • Fleksibel og løsningsorienteret   
  • God til at tale med kunder på både dansk og engelsk. Det er afgørende med gode engelskkundskaber i skrift og tale, ligesom kendskab til andre europæiske sprog er et plus
  • En god og motiveret kollega, der sætter pris på at være en del af en travl, men sjov hverdag, hvor omgangstonen er uformel   
  • Udadvendt holdspiller med et positivt sind
  • Erfaring fra et lignende job – en fordel, men er ikke et must   


Vi tilbyder  

  • Et spændende job hvor din arbejdsindsats gør en forskel   
  • En hverdag i et energisk team, der værdsætter glæden ved at gå på arbejde
  • En løn der modsvarer dine kvalifikationer
  • En engageret, dynamisk og international arbejdsplads   
  • En arbejdsplads med sjove og spændende sociale arrangementer udenfor normal arbejdstid  


Vitrolife er en moderne virksomhed med alt, hvad det indebærer   

Hos os kan du se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor vi er der for hinanden og i fællesskab sørger for, at det er rart at være. I vores afdeling i Århus arbejder cirka 80 dedikerede medarbejdere. Vi tilbyder god morgenmad og en lækker kantineordning. Kantinen er samtidig omdrejningspunkt for fællesmøder og et uvurderligt netværk, som binder os sammen. Vi er centralt beliggende med gode transportmuligheder, 2 minutter fra bus og tog, og ligger tæt på E45 i Viby J.   


Send en ansøgning allerede i dag  

Vi ønsker stillingen besat snarest, så hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os. Barselsvikariat har en varighed indtil 1.1.2021.

Samtaler afholdes løbende og vi slår til, når vi har fundet den helt rette person til vores team.  

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Global aftersales manager Palle Boll Larsen.

Vi ser frem til at høre fra dig.  


Vitrolife gør drømme til virkelighed  

Vitrolife er en international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører medicinsk udstyr til anvendelse i fertilitetsbehandlinger. Vitrolife beskæftiger ca. 370 medarbejdere på verdensplan, og virksomheden afsætter sine produkter på ca. 110 forskellige markeder. Vores hovedkvarter er beliggende i Gøteborg i Sverige, og vi har kontorer i USA, Australien, Frankrig, Italien, Storbritannien, Kina, Japan, Ungarn og Danmark. Vitrolife-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm, Large Cap.   

Besøg os på www.vitrolife.com  

Locations

Aarhus

Find a Job Find Candidates

Similar Jobs

More jobs from Vitrolife

Other jobs in Denmark

Other jobs in Aarhus

Other jobs from Vitrolife in Aarhus

Other Jobs

Most Recent Searches

Most Famous Searches

You might also like