BrightOwl Loader Loading

EHS medarbejder - Denmark  

Company managed [?] Still accepting applications

Posted on : 06 July 2017

Project Description

Glycom er en meget dynamisk og innovativ virksomhed, der udvikler metoder og processer til at producere særlige sukkerarter. Det er såkaldte Humane Mælke Oligosakkarider (HMO’er) med anvendelsesmuligheder indenfor bl.a. modermælkserstatning. Vi er nu klar til kommerciel produktion og har for nyligt udvidet med produktionskapacitet i Esbjerg.

Glycom i Esbjerg blev en del af Glycom i januar 2016. Der investeres et trecifret millionbeløb i faciliteten i Esbjerg for at give fabrikken kapacitet til at producere HMO’er, der vil få en afgørende rolle i fremtidens fødevareproduktion. Produktion forventes igangsat inden for de næste 3 måneder.

Glycom i Esbjerg søger en dygtig og engageret medarbejder med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø, men som også kan bidrage inden for miljø og energi. Med direkte reference til fabrikschef bliver din opgave at opbygge og implementere systemer til at sikre, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i højsædet og at vi til alle tider følger gældende lovgivning og de krav vore kunder stiller til os. Du får ansvaret for at sikre at medarbejdere følger og anvender de systemer, der implementeres, så sikkerhed og arbejdsmiljø bliver en stor del af vores kultur.

Dine kerneopgaver bliver:

  • at drive arbejdet med at udvikle virksomhedens sikkerhedskultur – herunder udarbejdelse af virksomhedens politikker og overordnede strategier inden for sikkerhed og arbejdsmiljø
  • at implementere ”Lock Out, Tag Out” planer for proceslinjen og planer for brug af personlige værnemidler ved håndtering af farlige kemikalier. Konsulenter bistår med dette
  • generelt ansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø på fabrikken - herunder uddannelsesmateriale, træning og uddannelse
  • at være ansvarlig for sikkerhed og arbejdsmiljø i den resterende del af byggefasen, herunder uddannelse af- og tilsyn med fremmede håndværkere. En fultidskonsulent bistår med dette
  • at sikre en høj standard ift. sikkerhed og arbejdsmiljø, herunder sikre at fabrikken overholder myndigheds- og kundekrav og have den daglige sikkerhedsledelse
  • at opbygge og implementere ny beredskabsplan samt sikre fortsat udvikling heraf
  • at være sparringspartner med projektorganisationen i opbygningsfasen af ny fabrik ift. arbejdsmiljø, sikkerhed, beredskab og ATEX
  • at uddanne personale inden for sikkerhed, arbejdsmiljø og beredskab – herunder afholdelse af beredskabsøvelser - og sikre løbende opgradering.

Vi forventer, at du er vant til at arbejde systematisk og fokuseret selv under tidspres og er god til at holde mange bolde i luften. Du har også gode kommunikationsevner og kan arbejde sammen med mennesker fra mange forskellige nationaliteter og i hele organisationen. Du vil få en stor berøringsflade med den øvrige del af virksomheden, samt en række interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi har et tæt samarbejde med vores meget internationale forskningsafdelingen i Hørsholm.

Den ideelle kandidat har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med sikkerhed og arbejdsmiljø – gerne inden for lignende branche
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner både på dansk og engelsk
  • Du kan tale med alle på en god og konstruktiv måde
  • Du kan både arbejde selvstændigt og bidrage til opgaver, der løftes via samarbejde
  • Besidder en can-do-attitude.

Vi tilbyder

  • et motiverende og professionelt arbejdsmiljø
  • at du bliver en del af et succesfuldt team
  • en fuldtidsstilling og løn i henhold til dine kvalifikationer.

Det kan du forvente af os
Hos os møder du en dynamisk, fri og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder - fagligt som personligt. Vi er en virksomhed med stærke værdier, og vi lægger vægt på, at du optræder troværdigt, ansvarligt og er med til at skabe værdi i virksomheden.

Ansøgning
Send venligst CV og ansøgning til lb@glycom.com inden d. 11. maj 2017 og angiv venligst, hvornår det vil være muligt for dig at starte. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Yderligere information om stillingen kan fås ved kontakt til fabrikschef Kjeld Kjeldsen på telefon 8830 9500 eller på kk@glycom.com.